Topministre og udskældt fond har afvist samtaler om TDC-salg – nu kaster nye dokumenter lys over »høflighedsmøde«

Trods talrige forsøg var det svært for kapitalfonden Macquarie at få en minister i tale forud for overtagelsen af TDC. Ingen politikere ønskede øjensynligt at blive sat i forbindelse med den australske fond, der går under navnet »vampyrkænguruen« og tidligere har påkaldt sig negativ opmærksomhed som ejer af kritisk dansk infrastruktur. Til sidst lykkedes det dog. Det viser nye oplysninger i den ellers mørklagte sag. Som Berlingske tidligere har beskrevet, forsøgte Macquarie allerede i marts at gøde jorden hos en række ministre, inden kapitalfonden i starten af maj annoncerede, at den ville købe pensionskasserne ATP, PKA og PFA ud af TDC og overtage det fulde ejerskab af telekæmpen. Både finansministeren, udenrigsministeren og digitaliseringsministeren afviste dog at mødes med Macquarie. Embedsmænd fra de to sidstnævnte ministerier afholdt imidlertid møder med kapitalfonden i april. Samtidig viser en ny aktindsigt, som Berlingske er i besiddelse af, at Macquarie også efterspurgte et møde med erhvervsminister Morten Bødskov (S). Kapitalfonden ønskede at »diskutere« TDC og opremsede, hvad fonden har bibragt virksomheden siden 2018, hvor et konsortium bestående af Macquarie og pensionskasserne købte sig ind. Desuden ville fonden fortælle ministeren om »en spændende og nært forestående mulighed for at bygge videre«. En enslydende mail fik også minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V). Det fremgår ligeledes af en ny aktindsigt, som Berlingske er i besiddelse af. I de efterfølgende uger var ministeriet og Macquarie i kontakt. Ministeriet meddelte til sidst, at Torsten Schack Pedersen ikke havde mulighed for at mødes med kapitalfonden. Da en partner i advokathuset Gorrissen Federspiel sendte en mail til ministerens privatsekretær, fik ministeren dog tid. Advokaten ville høre, om »det ville være muligt for ministeren at tage en kort drøftelse om TDC på fortrolig basis med en af vores klienter«, som det formuleres i en mail. Samtalen skulle foregå i advokathusets lokaler på en konference 6. maj, hvor ministeren deltog. Gorrissen Federspiel kunne »arrangere et særskilt lokale«, såfremt ministeren sagde ja til at mødes. Det gjorde han. Kun i »fem minutter«, lyder det dog. Herefter havde ministeren og Nathan Luckey, chef for Macquaries europæiske investeringer i digital infrastruktur, en såkaldt »høflighedssamtale«. »Et blodigt spor af ødelæggelse« I et interview med Berlingske har Nathan Luckey tidligere forklaret, hvorfor fonden rakte ud til rækken af ministre. »Vi ønskede at henvende os til regeringen i bredeste forstand, herunder politikere og embedsmænd. Dels som en høflighed for at informere dem om, at de danske fonde ønskede at trække sig ud, og at vi havde til hensigt at købe. Men også for at bruge muligheden til at forklare, hvem vi er, hvad vi ønsker, og hvad vi har gjort for TDC,« sagde han og bedyrede desuden, at kapitalfonden ikke er en problematisk ejer af telegiganten. Nathan Luckey afviste dog ved samme lejlighed, at Macquarie har mødtes med en ministrer, før den ønskede overtagelse blev annonceret. »Jeg tror ikke, vi havde nogen formelle møder med nogen ministre i den proces,« sagde han. Berlingske har foreholdt de nye oplysninger for Macquarie. Kapitalfonden har ingen kommentarer. Ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab henviser til aktindsigten. Torsten Schacks »høflighedssamtale« har fået Enhedslistens erhvervsordfører, Rosa Lund, til at kalde ministeren i samråd, da hun mener, at der fortsat er mange ubesvarede spørgsmål, og hun finder forløbet om salget »mærkeligt«. »Jeg har svært ved at forstå, hvorfor regeringen vil sælge kritisk infrastruktur til en kapitalfond, der bliver omtalt som en blodsugende vampyrkænguru. Ærligt talt synes jeg ikke, at det lyder som nogen, der skal stå for vores telenet, som jeg mener er kritisk infrastruktur,« siger Rosa Lund til mediet Finans. Over for Berlingske har også SFs erhvervsordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, udtalt sig kritisk om, at Macquarie bliver ejer af kritisk dansk infrastruktur. »Når man har nogen, der vil købe TDC, som har efterladt et blodigt spor af ødelæggelse bag sig, undrer det mig virkelig, at man ikke har gjort noget aktivt for at forhindre dem i at overtage kritisk infrastruktur,« lyder det. Forud for mødet med Macquarie undersøgte ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab da også, om der er forhold, som ministeren burde være »særligt opmærksom på«. Det fremgår af aktindsigten. »Virksomhedens generelle omtale« blev herefter fremhævet. Styrelse gransker handlen Australske Macquarie har som ejer af kritisk infrastruktur ry som en kontroversiel og brutal investor, der går til grænsen, når det kommer til at skaffe afkast og udbetale udbytte til sig selv. Deraf tilnavnet »vampyrkænguruen«. Modstanden fra de to oppositionspartier bunder blandt andet i kapitalfondens rolle i udbytteskandalen, hvor europæiske statskasser blev lænset for milliarder. Også skandalen om Macquaries tidligere ejerskab af det britiske vandforsyningsselskab Thames Water spiller ind. Allerede da Macquarie i 2018 overtog halvdelen af TDC, advarede et af konsortiets medlemmer mod at lade australierne overtage mere end 50 procent af koncernen og investere i kritisk dansk infrastruktur. Det ville ikke være »hensigtsmæssigt«, lød det fra Torben M. Andersen – økonomiprofessor og formand for ATP. Macquarie har i Danmark tidligere tiltrukket sig opmærksomhed som ejer af Københavns Lufthavn. I ejerperioden trak fonden betydelige beløb ud af lufthavnen, og der pågik senere et slagsmål med de danske skattemyndigheder om beskatningen af disse udbytter. Og det var netop reminiscenserne fra dengang, der var årsag til, at finansminister Nicolai Wammen (S) i december annoncerede, at staten brugte 32 milliarder skattekroner på at nationalisere lufthavnen. Her udnyttede staten en forkøbsret via ATP for at tage kontrollen. Dengang blev Macquarie ikke nævnt ved navn, men som Berlingske tidligere har beskrevet, var årsagen til nationaliseringen, at kapitalfonden havde vist interesse for aktieposten. Det er nu Erhvervsstyrelsen, der skal tage stilling til, hvorvidt australierne må overtage hele TDC-koncernen, eller om staten skal bremse handlen af hensyn til den nationale sikkerhed. For TDC sidder på særdeles omfattende samfundskritisk infrastruktur, som en kommende ejer vil have fuld kontrol over. Sagen behandles efter den såkaldte investeringsscreeningslov, der tidligere er blevet brugt til at blokere salget af selskabet NKT Photonics til japanske Hamamatsu. Efter en genbehandling blev den handel dog godkendt. Berlingske har efterspurgt en kommentar fra Erhvervsministeriet. Ministeriet henviser til Erhvervsstyrelsen. Styrelsen skriver i et skriftligt svar: »Som Macquarie selv har udtalt, har de indsendt en ansøgning om tilladelse til investeringen efter investeringsscreeningsloven. Styrelsen kan ikke udtale sig yderligere om konkrete eller verserende sager.« https://www.berlingske.dk/virksomheder/topministre-og-udskaeldt-fond-har-afvist-samtaler-om-tdc-salg-nu